Ellinges historie

Der, hvor Ellinge Slot står i dag, har der siden tidlig middelalder været en forsvarsborg i Brååns dal, og stedet nævnes første gang i det 12. århundrede.

Den ældste registrerede ejer af Ellinge Slot ifølge de danske landarkiver var Erland Galen i begyndelsen af det 13. århundrede. Erland Galen var beslægtet med en af Danmarks mest fremtrædende stormænd, Hvide, og havde fire sønner, hvoraf de to ældste blev biskopper i Lund, og de to yngre blev ejere af Ellinge Slot. En af de yngre, Jens Erlandsson, blev i 1258 kaldet “gilkare”, det vil sige øverste befalingsmand i Skåne, som dengang tilhørte Danmark.

I det 14. århundrede var Thott-familien ejere af Ellinge. På dette tidspunkt ejede Thott-familien også omkring 50 slotte i Danmark og Skåne.

Efter Thott-familien blev den danske adelsslægt Sparre ejer af Ellinge i begyndelsen af det 15. århundrede og i løbet af tre generationer. Den yngste af disse, Niels Clausen Sparre, blev på grund af sin opdragelse og slægtskab med Sveriges ledende mænd Karl Knutsson Bonde og Sten Sture den yngre mere svensk end dansk. Han var blandt andet rigsraad og befalingsmand på Elfsborgs fæstning og en meget myndig og selvsikker mand. I 1505 blev Niels Clausen Sparre fængslet, henrettet, og Ellinge blev inddraget til den danske stat.

I det 15. århundrede var Krummedige-familien, og derefter familierne Bille og Brock, ejere af Ellinge. Da Eske Brock døde uden børn, gik godset i arv og skifte til familien Barnekow og gennem ægteskab til Hans Walkendorff (også kaldet Hans lånekaka). Han solgte ejendommen til grevinde Margareta von Ascheberg på Wittskövle.

Efter yderligere arveskifter og ægteskaber blev friherre Wilhelm Bennet ejer af Ellinge i 1724. Wilhelm Bennet var landsdommer i Skåne og tidligere generalmajor i Karl XIIs hær. Gods og slot var i meget dårlig stand, da han overtog det, og Wilhelm Bennet rev tre af de middelalderlige bygninger inde i voldgraven og bevarede kun den østlige længe, som stadig er hovedbygningen på Ellinge i dag. Han anlagde en ny opkørsel mod slottet fra vest og restaurerede hovedbygningen i svensk herregårdsstil. Wilhelm Bennet lod opføre to fritstående fløje på borggården – hvoraf den ene blev køkken og den anden en personalebolig. Han byggede også den velbevarede bindingsværksstald i 1732, som i dag bruges til konferencer og fester.

Wilhelm Bennets datter, Christina Bennet, giftede sig med greve Carl-Fredrik Dücker, og familien Dücker var i tre generationer, fra 1745 til 1889, ejer af Ellinge. I løbet af denne periode fik slottet sit nuværende udseende – fløjene på borggården blev revet ned, og den nuværende fløj blev opført i 1850’erne.

Når Carl-Fredrik Dücker III døde barnløs, gik ejendommen i arv til en nevø; overhofstaldmester friherre Fredrik Wrangel af Sauss, som var gift med Ebba Piper fra Sövdeborg. Familien Wrangel boede aldrig på slottet, men byggede i stedet i 1897 den såkaldte Wrangelska Villan på den anden side af voldgraven. Fredrik Wrangel efterfulgtes af sin søn, Carl Gustaf Wrangel. Ved hans død var økonomien så dårlig, at familien Wrangel i 1950 blev tvunget til at sælge godset.

Køberen var familien Wehtje – en industriel familie fra Malmö, der blandt andet var medstifter af Skanska (Skånska Cementgjuteriet) i slutningen af det 19. århundrede.

Ernst og hans hustru, Brita, gennemførte en totalrenovering af slottet fra 1954 til 1956 og bosatte sig derefter i hovedbygningen. Ernsts søn, Hans-Christian Wehtje, var ejer af Ellinge fra 1956 og udviklede landbrugsaktiviteterne til en moderne planteavlsvirksomhed med cirka 550 hektar dyrket areal samt skovbrug på cirka 350 hektar.

Hans-Christians søn, Mikael Wehtje, overtog i 1993 ejerskabet af virksomheden, der i dag omfatter cirka 1100 hektar med land- og skovbrug, energiproduktion, udlejning af boliger, konference- og festaktiviteter samt jagtarrangementer.